Trojansk hest var industrispion

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 6/4/2006

Forbrydere har anvendt trojanske heste til at få adgang til fortrolige informationer fra multinationale virksomheder. Nettet bag er nu opløst.

Antivirusfirmaet Panda Software oplyser, at der er tale om en trojansk hest, som de kalder Briz.A. Ifølge firmaet tilbød bagmændene at sælge specialfremstillede udgaver af programmet til deres kunder. Da hver udgave var unik, kunne den ikke findes af traditionelle antivirusprogrammer.

De trojanske heste blev installeret hos blandt andet banker, teleselskaber, hoteller og luftfartsselskaber. Her indsamlede de økonomiske og finansielle data, som de sendte videre til bagmændene. På en server fandt man således 70,6 megabyte data, hovedsagelig i form af tekstfiler.

Det netværk, der drev forretningen, blev optrevlet af Panda Software og sikkerhedsfirmaet RSA Security. Panda Software er nu i færd med at kontakte de firmaer, hvis data blev stjålet.

Links