Af Torben B. Sørensen, 11/10/16
Artiklen blev oprindeligt publiceret den 6/4/2006
På kun to uger er over 900 fejl i open source-applikationer blevet rettet.Det oplyser firmaet Coverity, der står bag et projekt for måling af softwarekvaliteten i open source-software. At programmerne skrives som open source betyder, at kildekoden til programmerne er offentligt tilgængelig, så alle har mulighed for at analysere den og skrive videre på den.
I marts offentliggjorde Coverity de første resultater af undersøgelsen. Ved hjælp af automatiske værktøjer har de analyseret en række programmer for kendte fejltyper.
To uger efter offentliggørelsen var over 900 fejl rettet. Således var der oprindelig 216 fejl i netværksprogrammet Samba. I dag er der nul.
- Det er mit indtryk, at open source-miljøet fremstiller programrettelser ekstremt hurtigt, siger teknologidirektør Ben Chelf fra Coverity i en kommentar.
Det fremgår ikke af undersøgelsen, hvor mange af fejlene der medfører sikkerhedsproblemer.