Microsoft planlægger fem rettelser

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 7/4/2006

På tirsdag kommer Microsoft med fem sikkerhedsrettelser, der fjerner sårbarheder i Windows og Office.

Fire af rettelsesprogrammerne lukker sikkerhedshuller i Windows. Mindst et af disse sikkerhedshuller har firmaets højeste risikovurdering.

Den femte rettelse fjerner en mindre alvorlig sårbarhed i Windows og Office.

Rettelserne bliver tilgængelige tirsdag aften via Microsofts websted, Automatiske opdateringer, Windows Update, Microsoft Update, Software Update Services (SUS) og Windows Server Update Services (WSUS).

Links