Flere virus inficerer chat

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 5/5/2006

Skønt der stadig er færre virus i chat-meddelelser end i e-mail, er mængden stigende, viser tal fra et sikkerhedsfirma.

I april var der virus og mail-baserede orme i to-tre procent af de mails, som firmaet Postini tjekkede for sine kunder. Til sammenligning var der kun skadeligt indhold i 0,1 procent af chat-trafikken, som firmaet filtrerede.

Men firmaet gør opmærksom på, at det er en voldsom stigning i forhold til marts måned, hvor der var skadeligt indhold i 0,025 procent af chat-trafikken.

Uønsket mail, der foruden virus og mail-orme også omfatter phishing og spam, udgjorde 84 procent af alle mails i april.

Links