Flere firmaer beskytter trådløse net

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 27/5/2006

Hvert fjerde trådløse netværk, der tilhører en virksomhed, er ikke beskyttet af kryptering. Det er en forbedring i forhold til tidligere.

Det fremgår af en årlig undersøgelse fra sikkerhedsfirmaet RSA Security. Firmaet har undersøgt trådløse netværk i de finansielle centre i London, Paris og New York. I snit er tre ud af fire netværk nu beskyttet af kryptering. Sidste år var det typisk omkring to ud af tre. Således steg andelen af krypterede net i London fra 65 procent i 2005 til 74 procent i år.

Undersøgelsen angiver, om et netværk er beskyttet med WEP-kryptering.

Endvidere viste undersøgelsen også, at en række adgangspunkter til trådløse netværk sættes i drift med de indstillinger, de leveres med fra fabrikken. Det vil sige, at netværksnavnet og muligvis også brugernavne og adgangskoder ikke er ændret. I London havde 22 procent af adgangspunkterne standardindstillinger, hvor tallet sidste år var 26 procent.

Links