Oprydning er dyrere end forebyggelse

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 7/6/2006

Ifølge analysefirmaet Gartner kan det koste 15 gange mere at rydde op efter en hændelse, hvor man har tabt fortrolige data, end at beskytte de samme data med kryptering.

TechWeb News citerer analytiker Avivah Litan for tallene. Hun mener, at hvis en virksomhed har mindst 10.000 brugerkonti, der skal beskyttes med kryptering, kan den slippe med at betale seks dollars pr. konto det første år. Oprydning, hvis data bliver stjålet eller ændret, koster derimod mindst 90 dollars pr. konto.

Skulle virksomheden ønske at investere i mere beskyttelse end blot kryptering, er det stadig billigere end at rydde op: For 16 dollars pr. brugerkonto kan man købe kryptering, IPS (Intrusion Prevention System) og øget kontrol af sikkerheden.

Links