Værktøj tjekker pc'ens sikkerhed

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 8/6/2006

Et gratis program vurderer, hvor sikker en pc er.

Det er internetudbyderen AOL, der står bag programmet Active Security Monitor. Det tjekker seks elementer af pc-sikkerhed: Virusbeskyttelse, antispyware, firewall, opdateringer til styresystemet, browser-indstillinger og indstillinger af det trådløse netværk. Ud fra resultatet af kontrollen beregner programmet en talværdi, der beskriver pc'ens sikkerhed.

Programmet ser også på, om der er peer-to-peer-programmer og systemværktøjer på pc'en, men disse oplysninger indgår ikke i beregningen af sikkerhedskarakteren.

Active Security Monitor kan hentes på AOL's websted.

Links