Anklaget for at stjæle IP-telefoni

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 8/6/2006

To amerikanere er anklaget for at have hacket sig ind på flere IP-telefonsystemer og have videresolgt adgang til dem.

Ifølge anklageskriftet solgte den ene mand billig IP-telefoni. Priserne var helt nede på 0,004 dollars i minuttet. Når han kunne tilbyde telefoni så billigt, skyldtes det, at han selv ikke betalte noget for den. Han havde nemlig hyret en hacker til at hacke sig ind på flere IP-telefoninetværk.

Hackeren fik 20.000 dollars for sin ulejlighed. Til gengæld blev der stjålet taletid for mindst 300.000 dollars, mener anklagemyndigheden.

Hackeren foretog stribevis af testopkald, hvor han afprøvede forskellige koder. Da han fandt de rigtige koder, havde han derefter fri adgang til at bruge IP-telefoninettene.

Anklagemyndigheden mener, at bagmanden tjente mindst en million dollars på forbrydelserne, skriver bladet Infoworld.

Links