Mindre vækst i it-sikkerhedsinvesteringer

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 30/6/2006

Amerikanske it-sikkerhedsansvarlige vil i gennemsnit bruge 2,9 procent mere på sikkerhed over det næste år til halvandet.

Det er en mindre vækst end normalt – i foråret var den gennemsnitlige forventede vækst på 11,4 procent. Det fremgår af en undersøgelse, som investeringsbanken Merrill Lynch har foretaget.

Samtidig steg mængden af sikkerhedsansvarlige, der bruger mindre end fem procent af deres budget på it-sikkerhed: Fra 40 procent i foråret til 56 procent nu.

Som en forklaring angiver Merrill Lynch, at mange produkter nu indeholder sikkerhedsfunktioner som standard. Derfor bliver det mindre nødvendigt at købe sikkerhedsudstyr ved siden af, skriver nyhedstjenesten Eweek.

Links