Flere køber antivirus

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 18/7/2006

Salget af antivirusprodukter steg 13,6 procent fra 2004 til 2005.

Det fremgår af tal fra analysefirmaet Gartner. Firmaet anslår den samlede omsætning på verdensplan til 4 milliarder dollars. Salget var delt næsten ligeligt mellem virksomheder og private forbrugere.

De tre største producenter var Symantec med 53,6 procent markedsandel, McAfee med 18,8 procent og Trend Micro med 13,8 procent. Den største vækst tegnede Panda Software sig for, firmaets salg steg 23,8 procent. Men det har kun en markedsandel på 3,2 procent.

Gartner venter, at der også i år vil være godt gang i salget. Fra 2005 til 2006 skal man således igen vente en tocifret procentvis stigning, skriver bladet Infoworld.

Links