PowerPoint-filer kan være farlige

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 26/7/2006

En sårbarhed i PowerPoint gør det muligt for en angriber at afvikle programkode, hvis man åbner en inficeret præsentation. Microsoft har endnu ikke lukket sikkerhedshullet.

Der findes foreløbig mindst tre angrebsprogrammer, der udnytter sårbarheden. Ingen af dem er dog i stand til at afvikle programkode, de kan kun få PowerPoint til at gå ned. Men de beviser, at sårbarheden eksisterer.

For at bliver ramt af sårbarheden skal man modtage en PowerPoint-præsentation, der udnytter den. Man skal åbne præsentationen i PowerPoint – det ser ikke ud til, at PowerPoint Viewer er ramt. Ifølge Microsoft er PowerPoint 2000, 2002 og 2003 sårbare.

Microsoft kommer med en programrettelse, der lukker sikkerhedshullet. Det sker senest ved næste planlagte udsendelse den 8. august.

Links