Firefox lukker 13 sikkerhedshuller

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 27/7/2006

Udviklerne af Firefox og Thunderbird har udsendt nye versioner, der fjerner 13 sårbarheder. Også sårbarheder i browserpakken SeaMonkey er rettet.

Flere af sårbarhederne giver en angriber mulighed for at afvikle programkode. Det vil som regel kræve, at brugeren besøger et websted, der udnytter sårbarheden.

Sårbarhederne er rettet i disse versioner af Mozilla-programmerne: Firefox 1.5.0.5, Thunderbird 1.5.0.5 og SeaMonkey 1.0.3. De rettede versioner kan hentes på Mozillas websted eller via den automatiske opdateringsfunktion i programmerne.

Links