Openoffice lukker sikkerhedshuller

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 17/8/2006

Kontorpakken Openoffice.org har lukket flere sikkerhedshuller. Udviklerne afviser kritik af sikkerheden, som en fransk rapport har fremført.

Ifølge bladet Infoworld har udviklerne af Openoffice rettet flere fejl i programpakken. De opfordrer derfor til, at brugere henter den nyeste udgave, Openoffice.org 2.0.3.

En rapport fra det franske forsvarsministerium har analyseret sikkerheden i Openoffice. Forfatterne har blandt andet set på fire eksempler på makroer og skabeloner, der kan misbruges. Rapporten konkluderer, at den generelle sikkerhed i programpakken er utilstrækkelig. Men det afviser udviklerne over for bladet:

"Den eneste rigtige programmeringsfejl, som rapporten påpeger, er blevet rettet. De øvrige er teoretiske", siger Louis Suarez-Potts fra projektet.

Links