IBM køber Internet Security Systems

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 24/8/2006

IBM overtager en af sikkerhedsverdenens sværvægtere, Internet Security Systems (ISS), for 1,3 milliarder dollars (godt 7,5 milliarder kroner).

Med opkøbet får IBM adgang til sikkerhedsforskerne i ISS' såkaldte X-Force-gruppe. ISS har godt 11.000 kunder over hele verden. Firmaet fremstiller en række sikkerhedsprodukter til blandt andet IDS/IPS (Intrusion Detection System/Intrusion Prevention System), mailsikkerhed og sårbarhedshåndtering.

Efter opkøbet vil produkterne blive integreret i IBM's linje af Tivoli-produkter.

ISS er et børsnoteret selskab, der har eksisteret siden 1994.

Links