Sikkerhedshul i Word står åbent

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 7/9/2006

Microsoft advarer om en sårbarhed i Word, som firmaet endnu ikke har udsendt en rettelse til.

Sikkerhedshullet findes i Word 2000. Hvis et dokument er udformet på en særlig måde, kan det medføre, at der afvikles programkode, når det åbnes.

Microsoft er ved at udvikle en programrettelse, der fjerner sårbarheden. I mellemtiden kan man beskytte sig ved at undlade at åbne Word-dokumenter, der kommer fra kilder, man ikke har tillid til.

Sikkerhedsfirmaet Symantec har fundet en trojansk hest, der udnytter sårbarheden til at komme ind på en sårbar computer. De kalder den MDropper.Q.

Links