Af Torben B. Sørensen, 11/10/16
Artiklen blev oprindeligt publiceret den 18/6/2002
Hvordan sikrer en virksomhed, at dens nye web-applikation er sikret mod angreb? En organisation er i færd med at udarbejde gode råd til udviklerne.Open Web Application Security Project (OWASP) er en open source-baseret gruppe, der beskæftiger sig med udvikling af web-applikationer. Det vil sige applikationer, hvor web-sider udgør en del af eller hele brugergrænsefladen. OWASP har netop offentliggjort første version af en guide til udvikling af sikre web-applikationer.
Guiden gennemgår først nogle generelle principper om it-sikkerhed, hvorefter den går i detaljer med enkeltteknologier. Den dækker blandt andet autentificering af brugerne, kryptering og validering af data.
Dokumentet findes som en række web-sider, der løbende vil blive opdateret.