Adobe lukker huller i Flash Player

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 13/9/2006

Multimedieviseren Flash Player indeholder flere sårbarheder. Adobe har udsendt en rettet version.

Programmet bruges til at vise animationer på websider. Adobe har fundet fem sårbarheder, som nu er rettet. De alvorligste giver en angriber mulighed for at afvikle programkode på pc'en, hvis man besøger et websted med en Flash-animation, der udnytter sårbarhederne.

Sårbarhederne findes i Flash Player 8.0.24.0 og tidligere versioner. Adobe anbefaler, at man opdaterer til den nye version 9.0.16.0. Det kan gøres på firmaets websted.

Links