Stop for FreeBSD 4 vækker protester

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 12/10/2006

Flere it-folk er utilfredse med, at der fra 1. februar ikke længere kommer sikkerhedsrettelser til FreeBSD 4.11.

Det fremgår af diskussioner på mailinglisten FreeBSD Security. Diskussionen startede med en besked om, at brugere opfordres til at opgradere til version 5 eller 6 af det Unix-baserede styresystem.

Nogle deltagere mener, at ydeevnen på de nyere versioner er dårligere end på den gamle version 4. De frygter, at de derfor må investere i hurtigere computere for at køre de samme tjenester.

Kritikerne opfordrer til, at man udskyder datoen for, hvornår 4.11 trækkes tilbage.

FreeBSD anvendes blandt andet på DNS-servere og andre servere på internettet.

Links