Microsoft frigiver Sender ID

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 24/10/2006

Teknologien Sender ID, der kan begrænse spam, er ikke længere beskyttet af patentkrav.

Ideen bag Sender ID er at indbygge en sikkerhed for, at afsenderen af en mail er den, vedkommende giver sig ud for at være. I 2004 forsøgte man i standardiseringsorganisationen IETF (Internet Engineering Task Force) at indbygge Sender ID i en standard. Men forsøget strandede på usikkerhed om, hvorvidt Microsoft ville kræve licensbetaling for de patentbeskyttede dele af teknologien.

Nu har Microsoft ladet teknologien indgå i firmaets Open Specification Promise-program. Dermed lover Microsoft, at de ikke vil kræve betaling fra firmaer, der bruger Sender ID.

Formålet med Sender ID og lignende teknologier er at begrænse mængden af spam, idet de gør det muligt at se, hvem der har afsendt en mail. Hvis teknologien bliver udbredt, kan man indstille sit mailprogram til kun at acceptere mails fra afsendere, der bruger Sender ID.

Links