Dobbelt så mange virus i år

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 20/6/2002

E-postsikkerhedsfirmaet Messagelabs har i første halvdel af 2002 fanget lige så mange virus som hele sidste år: To millioner virus og orme, der inficerede e-mails.

Over halvdelen var inficeret med en version af Klez, der er den hidtil mest udbredte orm. Det oplyser Messagelabs til News.com.

Det fremgår ikke af firmaets oplysninger, hvor mange mails det scannede i de to tidsperioder. Dermed fremgår andelen af inficerede beskeder heller ikke.

Links