Botnet har en million pc'er

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 31/10/2006

Forbrydere er ved at opbygge et botnet bestående af en million pc'er.

Botnet er netværk af inficerede pc'er, som bagmændene kan fjernstyre. Normalt rummer et botnet sjældent mere end 20.000 pc'er.

Sikkerhedsfirmaet MessageLabs oplyser til Vnunet.com, at de i de seneste uger har observeret et botnet, der er på vej mod en million pc'er.

Bagmændene anvender gerne botnet til at udsende spam eller phishing-mails, eller til at udføre ude-af-drift-angreb.

Teknisk chef Mark Sunner fra MessageLabs siger til nyhedstjenesten, at han forventer, det store botnet skal bruges til svindel op til julehandlen.

Links