Stigende spam skyldes botnet

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 31/10/2006

Mængden af spam er steget voldsomt det seneste par måneder. Det menes at skyldes, at flere pc'er er indrulleret i botnet.

Ifølge sikkerhedswebstedet SecurityFocus svinger vækstprocenten fra 30 til 450 alt efter hvem, man spørger. Men alle udbyderne af spamfiltrering er enige om, at mængden er steget de seneste måneder.

David Hart fra filtreringsfirmaet Total Quality Management siger til SecurityFocus, at det mest alarmerende ved udviklingen er, at meget spam kommer fra IP-adresser, som ikke tidligere har udsendt spam. Mængden af den type adresser er tredoblet siden juni. Det tyder på, at disse pc'er er blevet inficeret med botnet-programmer, som bagmænd bruger til at udsende spam fra.

Links