Stigende tab på online svindel

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 8/11/2006

Englænderne tabte flere penge på svindel via webbank i første halvår i år end samme periode sidste år. Mængden af kreditkortsvindel faldt.

Det fremgår af tal fra den britiske Association for Payment Clearing Services (APACS). Ifølge en pressemeddelelse var det samlede beløb for svindel med netbanksystemer på 22,5 millioner pund i første halvår. Det er en stigning på 55 procent i forhold til første halvår 2005.

Til gengæld faldt beløbet for svindel med kreditkort fem procent til 209,3 millioner pund. De fleste tilfælde var af typen, hvor man ikke behøver være i besiddelse af kortet for at misbruge det, de tegnede sig for 46 procent af beløbet.

Mængden af forsøg på svindel via såkaldt phishing steg voldsomt: Fra 312 tilfælde i første halvår 2005 til 5.059 i første halvår i år.

Links