Is that u-orm spredes på MSN

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 28/11/2006

En ny orm spredes via chatprogrammet MSN Messenger.

Ormen dukker op i form af beskeden "is that u?" og et link, der øjensynlig fører til et billede. Klikker man på linket, bliver man spurgt, om man vil downloade et program. Henter og åbner man programmet, bliver pc'en inficeret – og så begynder den at sende tilsvarende beskeder ud til alle i Messengers kontaktbog.

Flere danskere har stødt på ormen. Man kan undgå at blive inficeret ved at undlade at klikke på linket.

Ifølge sikkerhedsfirmaet Virus112 installerer ormen en bagdør på computeren, så den kan fjernstyres. Den viser også en række reklamer. Virus112 oplyser, at tre ud af 27 testede antivirusprogrammer kan fange ormen.

Links