1,7 mio. i bøde for falsk markedsføring

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 30/11/2006

Bagmændene bag antispywareprogrammet Spyware Slayer skal betale godt 1,7 millioner kroner i bøde for ulovlig markedsføring.

Det skyldes, at deres websted viste falske pop-up-advarsler, der påstod, at brugerens pc var inficeret med spyware. Hvis man forlod webstedet, fik man endnu en advarsel med på vejen.

Den slags markedsføring er ulovlig i delstaten Washington. Firmaerne bag Spyware Slayer, High Falls Media og Roc Telecommunications, indgik forlig med anklagemyndigheden, før sagen nåede for en dommer. Forliget betyder, at de skal betale 300.000 dollar (godt 1,7 mio. kr.) i bøde.

Links