Sikkerhedshul i Adobe Reader

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 1/12/2006

Adobe har erkendt, at der findes et sikkerhedshul i Adobe Reader 7.08. Hullet er endnu ikke lukket.

Hullet findes i den ActiveX-kontrol, Internet Explorer anvender til at vise PDF-dokumenter.

Adobe arbejder på at løse problemet. Indtil da anbefaler softwarefirmaet, at man sletter den pågældende ActiveX-kontrol. På Adobes hjemmeside findes en anvisning på, hvordan man sletter den.

Links