Fem konkurrerer om at give Danmark digital signatur

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 21/6/2002

Videnskabsministeriet har udpeget fem deltagergrupper, der skal konkurrere om at udbrede digital signatur til danskerne. Fire af grupperne er domineret af dansk it's tunge drenge.

De fem grupper er:
  • CSC med Eurotrust som underleverandør.
  • Ergoidp i samarbejde med Zebsign, Interprise Consulting og Ergosolutions (alle selskaber er tilknyttet norske Ergogroup).
  • IBM med Cap Gemini, Dafolo, EDB Gruppen og Eurotrust som underleverandører.
  • PBS, KMD og DMdata.
  • TDC.
Bortset fra Ergogroup-selskaberne er det altså store, gamle firmaer i dansk it, der konkurrerer om opgaven.

Med en digital signatur kan man sende e-post med en bindende underskrift. Teknologien gør det også muligt at sende kodede meddelelser, som kun modtageren kan afkode.

Regeringen har afsat 50 millioner kroner til projektet. Til vinter regner Videnskabsministeriet med at kunne skrive kontrakt med en eller flere vindere i konkurrencen.

Links