Af Anonym, 11/10/16
Artiklen blev oprindeligt publiceret den 9/1/2007
Brugerne af Microsofts populære web-browser Internet Explorer kunne blive udsat for angreb 284 af årets 365 dage i 2006.En opgørelse foretaget af avisen Washington Post viser, at brugerne af browseren i lange perioder var truede af angreb, selvom Microsoft gjorde en ihærdig indsats for at lukke hullerne.
Der var i alt 98 dokumenterede tilfælde af, at hackere udnyttede hullerne, før Microsoft nåede at udsende en sikkerhedsopdatering. Samtidig var der ti tilfælde, hvor hackere offentliggjorde brugbare sikkerhedshuller, mens, der endnu ikke fandtes en opdatering til Internet Explorer.