45 millioner ofre for det hidtil alvorligste phishing-angreb

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 1/4/2007

01.04.07: Moderselskabet for den amerikanske tøjkæde T.J. Maxx har indrømmet i en officiel meddelelse til de amerikanske børsmyndigheder at over 45 millioner kunder i tøjkædens webbutik har fået stjålet deres personlige bankoplysninger.

Tøjkædens moderselskab har i meddelelsen til børsen oplyst, at firmaet har afsat fem millioner dollar til at komme problemet til livs. Flere aktionærer i T.J. Maxx har reageret på meddelelsen ved at sælge ud af deres aktier i firmaet.

Data stjålet fra T.J. Maxx er blevet anvendt til at fremstille falske kreditkort, der er brugt i en række butikker i Florida.

De amerikanske myndigheder har endnu ikke nogen anelse om, hvem der står bag den gigantiske svindelaffære.

Links