Branchen mødes torsdag om tele-bondefangeri

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 26/6/2002

De programmer, der automatisk ringer op og resulterer i kæmpe telefonregninger, er på dagsordenen, når IT- og Telestyrelsen i morgen mødes med tele- og internetbranchen. Videnskabsminister Helge Sander truer med lovgivning, hvis branchen ikke selv løser problemet.

Mødet torsdag eftermiddag er kommet i stand på ministerens foranledning. Det er en reaktion på de seneste ugers indslag i tv om folk, der har fået store telefonregninger. De høje udgifter til telefon skyldes, at brugerne uafvidende havde installeret programmer, der automatisk ringer op til dyre teletjenester i udlandet.

I en pressemeddelelse skriver ministeren, at branchen har givet tilsagn om, at den vil løse problemet. Sker det ikke, vil han forsøge at sikre forbrugerne ad lovgivningens vej.

Links