Taiwan-hacker stjal computerspil for kinesisk firma

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 27/6/2002

En studerende i Taiwan er anklaget for at hacke sig ind i en lokal computerspiludviklers systemer og stjæle programmer. Han skulle gøre det for et kinesisk firma, der tjente penge på de stjålne programmer, skriver Taipei Times.

Politiet mener, at den studerende fik 20.000 New Taiwan-dollars (4.500 kroner) om måneden for at stjæle programmerne fra taiwanske M-etal Multimedia. De blev efterfølgende placeret på websiderne for det kinesiske firma, Chuang Yu Internet Computerplan. Her kunne man købe spillene billigt.

Den studerende skal have tilstået, at han mødte en ingeniør fra det kinesiske firma i et chatrum for et halvt år siden. Ingeniøren blev imponeret over hans computerevner og bad ham om at stjæle programmer for sig.

Links