Forskere udvikler kopibeskyttelse

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 27/6/2002

Forskere på det amerikanske universitet Purdue har udviklet en kopibeskyttelse, der anvender kode spredt rundt mange steder i programmet. Dermed er det ikke længere nok at bryde en enkelt kode, hvis man vil piratkopiere et spil.

Ifølge professor Mikhail Attalah fra universitetet er mange programmer kun beskyttet af et enkelt kodeord. Knækker man det, har man fuld adgang til at ændre og kopiere programmet. I hans forskningsprojekt placerer udvikleren i stedet en række "vagtposter" rundt om i programmet. Selvom det lykkes en angriber at ændre på programmet, vil de andre vagtposter genoprette den oprindelige kode.

Mikhail Attalah har nu været med til at stifte firmaet Arxan Technologies, der skal udnytte metoden i praksis. Det regner med at have et produkt klar i efteråret.

Links