Af Torben B. Sørensen, 11/10/16
Artiklen blev oprindeligt publiceret den 13/11/2007
Sangerinden Alicia Keys webside er en blandt flere på Myspace, der er blevet angrebet af hackere.Angrebet bestod i, at der blev placeret et meget stort klikbart baggrundsbillede på siden. Hvis en besøgende ville klikke på et link eller en knap, og ramte lidt ved siden af, blev linket aktiveret. Brugeren blev så sendt videre til en side på en kinesisk server, der forsøgte at installere skadelige programmer på pc'en.
Det er ikke kendt, hvordan angriberne har fået adgang til at ændre på sidernes indhold, skriver Eweek. Nyhedstjenesten skriver videre, at Myspace hurtigt fik fjernet ændringerne men at angriberne kort efter overtog siden igen.