Program gemmer krypteret information i billeder

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 5/7/2002

En hackergruppe har udviklet et brugervenligt program til at gemme information i billeder. Det kan bruges til smugle information ind gennem censurinstanser.

Metoden hedder steganografi og har været velkendt i mange år. Den går ud på, at man gemmer information i filer, der ser ud til at være noget andet. Et billede kan således indeholde en tekst. Kun hvis man ved, hvordan den er gemt, kan man få teksten at se.

Ifølge web-stedet The Register adskiller det nye program, Camera/Shy, sig fra andre ved at være let at bruge. Det er udviklet af hackergruppen Hacktivismo under Cult of the Dead Cow. Udviklerne håber, at det kan bruges i kampen mod diktaturer og i støtte for demokratibevægelser.

Programmet bliver frigivet den 13. juli på hackerkonferencen H2K2 i New York.

Links