Cisco udsender fem rettelser til IOS

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 28/3/2008

Cisco har udsendt fem sikkerhedsrettelser, der fjerner sårbarheder i IOS. De kan få udstyret til at gå ned eller give uvedkommende adgang til information.

Rettelserne er de første i Ciscos nye plan for faste, halvårlige udsendelser af sikkerhedsrettelser. De fem rettelser lukker et ukendt antal sårbarheder i IOS (Internetworking Operating System). Nogle af sårbarhederne kan bruges til ude-af-drift-angreb, hvor en netværksenhed går i stå som følge af et angreb.

En af sårbarhederne giver uvedkommende adgang til information fra MPLS-baserede VPN'er. Den ligger i implementeringen af Multicast Virtual Private Network (MVPN).

Kunder kan få rettelserne fra det firma, der yder support på udstyret.

Links