Mozilla lukker seks huller i Firefox

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 28/3/2008

En ny Firefox-version lukker seks sikkerhedshuller, hvoraf to er alvorlige.

Hullerne er lukket i Firefox 2.0.0.13. De alvorligste er sårbarheder i behandlingen af Javascript og flere sårbarheder i hukommelseshåndteringen.

Javascript-sårbarhederne giver et script mulighed for at blive afviklet med øgede privilegier. Problemerne ligner nogen, der blev rettet to gange i 2007.

Hukommelsessårbarhederne giver mulighed for at få browseren til at gå ned. Skønt det ikke er bevist, regner udviklerne det for muligt, at de kan bruges til at afvikle programkode.

Den nye version kan hentes via den automatiske opdatering, der er indbygget i Firefox.

Links