Apple lukker 18 sikkerhedshuller

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 11/9/2008

Apple har udsendt sikkerhedsrettelser, der fjerner sårbarheder i QuickTime, iTunes og iPod.

Rettelserne lukker syv sikkerhedshuller i iPod touch v2.1. Et af dem er relateret til det DSN-problem, som Dan Kaminsky offentliggjorde tidligere.

I QuickTime 7.5.5 bliver der lukket ni huller. Flere af dem indebærer risiko for, at en angriber kan afvikle programkode, hvis han kan lokke sit offer til at åbne en fil.

Endelig er der lukket to huller i iTunes 8.0, hvoraf det ene dog kun er en fejlagtig beskrivelse af de sikkerhedsmæssige konsekvenser, hvis man slår blokeringen af iTunes Music Sharing i firewallen fra.

Rettelserne kan hentes via Apple Software Update eller fra firmaets websted.

Links