Britisk skatte-websted mister data

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 4/11/2008

Data, der kan give adgang til oplysninger om 12 millioner britiske borgere, blev fundet på en USB-nøgle, der lå på en parkeringsplads ved en pub.

Ifølge avisen Daily Mail kan en hacker bruge dataene til at få adgang til Government Gateway-systemet. Det bruges blandt andet til et tastselvsystem for selvangivelser, momsindberetning og andre tjenester.

Som følge af den tabte USB-nøgle lukkede myndighederne for adgangen til systemet.

USB-nøglen blev fundet for to uger siden uden for en Brewers Fayre-pub i Staffordshire. Men myndighederne blev først klar over det, da Daily Mail henvendte sig med besked om, at avisen havde fået den.

På nøglen ligger der passwords, sikkerhedssoftware og kildekode.

Links