Angreb på detailkæder er tredoblet

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 9/12/2008

Amerikanske detailkæder er udsat for tre gange så mange netværksangreb nu som i starten af året.

Det fremgår af tal fra sikkerhedsfirmaet SecureWorks, der har flere detailhandelskæder som kunder. I gennemsnit så en kunde 56.000 angrebsforsøg om måneden i første halvår. I andet halvår er gennemsnittet foreløbig steget til 133.000.

Angrebene falder især inden for tre hovedtyper: Forsøg på at logge ind, SQL-indsætning og netværksscanninger.

Forsøg på at logge ind ved at misbruge brugernavne og passwords steg fra godt 6.000 i gennemsnit pr. kunde pr. måned i første halvår til 34.000 i andet halvår. I november var tallet oppe på 137.000.

Der har også været en stor stigning i mængden portscanninger og forsøg på at finde ud af, hvad der kører på en server, oplyser firmaet.

Links