Microsoft lukker IE-hul i aften

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 17/12/2008

I aften udsender Microsoft en sikkerhedsrettelse, der skal lukke et sikkerhedshul i Internet Explorer.

Hullet, der findes i browserens behandling af DHTML Data Bindings, udnyttes aktivt af hackere. Det giver dem mulighed for at afvikle programkode på en pc, der besøger et websted, som udnytter sårbarheden.

Microsoft planlægger at udsende rettelsen omkring kl. 19. Dermed kommer rettelsen uden for firmaets normale skema med månedlige sikkerhedsopdateringer.

Links