Af Torben B. Sørensen, 11/10/16
Artiklen blev oprindeligt publiceret den 5/8/2002
En sikkerhedsansvarlig fra en internet-udbyder og en sikkerhedskonsulent er blandt de 14, som italiensk politi har arresteret. Fire af de hackermistænkte er mindreårige.Arrestationerne fandt sted i torsdags. De er resultatet af en efterforskning, som begyndte i oktober på foranledning af USA's Secret Service. Årsagen var, at fortrolige dokumenter blevet stjålet fra amerikanske myndigheders computere, skriver nyhedstjenesten ZDNet.
De anholdte tilhører to hackergrupper, Mentor og Reservoir Dogs. Ifølge politiet udnyttede nogle af de arresterede deres position som sikkerhedskonsulenter til at installere bagdøre på deres kunders it-systemer.
Politiet beslaglagde hundredvis af piratkopierede dvd'er.