Apple lukker otte huller i QuickTime

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 22/1/2009

Apple har udsendt QuickTime 7.6, der fjerner syv sårbarheder fra medieafspilleren. Samtidig er et hul i en ekstern komponent også lukket.

Flere af sårbarhederne giver en angriber mulighed for at køre programkode på den sårbare computer. De findes blandt andet i behandlingen af RTSP (Real Time Streaming Protocol), QTVR, og AVI.

Den nye udgave fås til Mac OS X og Windows.

Desuden har Apple lukket et sikkerhedshul i en Windows-komponent til afspilning af MPEG-2-video i QuickTime. Komponenten er ikke installeret som standard, men hvis man har købt den, kan man gratis hente opdateringen.

Links