Spam-mængder vokser igen

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 27/1/2009

Mængden af spam vil snart være oppe på samme niveau, som før udbyderen McColo blev lukket.

Det spår Googles afdeling for mail-filtrering, Google Message Security. Adam Swidler herfra siger til IDG News Service, at han venter, at mængden er tilbage på det gamle niveau inden for tre til fem uger.

Da internetudbyderen McColo blev taget af nettet i november, lammede det flere af de botnet, som står bag mange spam-mails. Men nogle af de gamle botnet er nu aktive igen, og andre er kommet til.

Ifølge Messagelabs er Mega-D et meget aktivt botnet. Det består af mindst 600.000 pc'er og udsender 38 milliarder mails om dagen.

Messagelabs oplyser, at hidtil har knap 75 procent af alle mails i denne måned været spam.

Links