Standard skal lette nøglehåndtering

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 13/2/2009

Arbejdet med at styre krypteringsnøgler kan blive lettere, efter at flere virksomheder nu er enedes om en standard for kommunikation mellem systemerne.

Ideen bag KMIP (Key management Interoperability Protocol) er at gøre det muligt for krypteringssystemer og systemer til nøglehåndtering at kommunikere på tværs af platforme. I dag er der ikke en standard for, hvordan et system, der krypterer data, kommunikerer med et system til at holde styr på de nøgler, der bruges til krypteringen.

Efterhånden som kryptering bliver mere udbredt, bliver der flere nøgler at holde styr på. Derfor mener firmaerne bag initiativet, at der er brug for KMIP.

Standarden vil blive udviklet under OASIS (Organization for the Advancement of Structured Information Standards). Initiativet er taget af firmaerne Brocade, EMC, HP, IBM, LSI, Netapp, Seagate og Thales.

Links