Fotos snyder ansigtsgenkendelse

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 20/2/2009

Den indbyggede ansigtsgenkendelse, der kan bruges til adgangskontrol i flere bærbare pc’er, er usikker. Forskere kan snyde den med digitalfotos af brugeren.

Det offentliggjorde det vietnamesiske sikkerhedsfirma Bach Khoa Internetwork Security Center i december. På sikkerhedskonferencen Black Hat i denne måned demonstrerede sikkerhedsforsker Nguyen Minh Duc fra firmaet, hvordan sårbarheden kan udnyttes.

Han viste, at han kunne bryde ind i bærbare fra Lenovo, Toshiba og Asus. I alle tilfælde brød han ind ved at holde et foto af brugeren hen foran den bærbares web-kamera.

Ved Toshiba-modellen var han nødt til at bevæge billedet for at narre systemet til at tro, at brugeren bevægede sig, skriver Computerworld US.

Links