Falsk fejlmeddelelse plager Facebook

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 24/2/2009

En Facebook-applikation forsøger at samle brugere ved at vise en falsk fejlmeddelelse. Den er muligvis i familie med et falsk antivirusprogram.

Applikationen hedder "Error Check System" eller "Error Checking System." Den advarer om, at ens venner haft problemer med at se ens profil. Hvis man klikker på en knap med teksten "Activate," bliver applikationen installeret. Den beder brugeren om at angive venner, hvis profil også skal tjekkes.

Der bliver ikke installeret egentlig skadelig software med applikationen. Men hvis man søger på Google efter dens navn, bliver resultatet en stribe sider, der fører til download af et falsk sikkerhedsprogram.

Facebook oplyser til Internetnews, at de har slået flere udgaver af applikationen fra.

Links