En procent af pc'er er inficeret

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 10/3/2009

Lidt over en procent af de pc'er, der testes med antivirusfirmaet Panda online virusscanning, er inficeret med en form for trojansk hest, der stjæler passwords.

Firmaet oplyser, at 67 millioner pc-brugere anvendte dets ActiveScan-test sidste år.

Hvis de er repræsentative, vil over en procent af alle verdens godt en milliard pc'er være inficeret. Dermed vil over 10 millioner pc'er på verdensplan være ramt af trojanske heste, som stjæler fortrolige data.

Hvis man bruger en online virustest, vil det ofte være fordi, man har mistanke om, at der er noget galt. Derfor er tallet ikke nødvendigvis repræsentativt.

De trojanske heste installeres ofte af brugeren selv, idet de præsenteres som video-plugins eller andre nyttige programmer.

Links