Brugere ignorerer Adobe-rettelser

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 31/3/2009

Mange brugere har ikke installeret den nyeste version af Adobe Reader, som lukker flere alvorlige sikkerhedshuller.

Det skriver Computerworld US. Firmaet Qualys, der scanner sine kunders pc'er for kendte sårbarheder, har opdaget, at kun få har installeret rettelserne til Reader eller Acrobat.

To uger efter, at Reader og Acrobat 9.1 blev udsendt, havde under ti procent af brugerne opdateret deres programmer.

Adobe har udsendt rettelser til alle udgaver af programmerne. Da de sidste rettelser blev udsendt, oplyste firmaet, at de ikke kun lukkede det alvorlige sikkerhedshul, som oprindelig var årsagen til rettelserne.

Sikkerhedsrettelserne lukker flere andre huller i programmerne. De ligger blandt andet i håndteringen af JavaScript.

Links