Spywarefirmaet Zango lukker

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 23/4/2009

Firmaet Zango, der stod bag et meget udbredt stykke spyware, er lukket.

Zango, der også var kendt under navnene ePIPO, 180solutions and Hotbar, byggede på tanken om at vise webbrugere reklamer mod til gengæld at give dem adgang til indhold.

Firmaet blev i 2006 anklaget for at overtræde USA's regler om markedsføring, blandt andet fordi dets program ofte blev installeret, uden at brugeren blev spurgt. Det indgik forlig og betalte tre millioner dollars tilbage, som det havde tjent på uærlig vis.

Spywareforsker Ben Edelman opdagede i 2007, at firmaet øjensynlig ikke overholdt betingelserne i forliget.

Firmaet Blinkx har overtaget godt ti procent af aktiverne i Zango, efter at firmaet blev erklæret konkurs, skriver The Register.

Links