Adobe lukker to huller i Reader

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 13/5/2009

Adobe har lukket to sikkerhedshuller i Reader og Acrobat.

Det ene hul findes i de fleste udgaver af programmerne, det andet er kun relevant for Unix-versionen.

Angribere udnytter hullet aktivt. Adobe opfordrer derfor alle brugere til at opdatere til de nye versioner. De rettede versioner er 9.1.1, 8.1.5 og 7.1.2. Fejlene findes både i Reader og Acrobat.

Man kan opdatere ved at bruge den indbyggede funktion i programmet eller via links i sikkerhedsbulletinen.

Links